Kære alle spejdere
I år er I blevet inviteret til besøg hos Julemanden og Julekonen i deres sommerhus Egebjerghytten den 29. november til den 1. december.
Trop, klan og ledere mødes fredag den 29. nov. klokken 19:00 til fælles opstart og hygge.
Junior, mikro/mini og familiespejd deltager fra lørdag klokken 9:00, hvor vi alle er klar til at tage imod Julemanden og Julekonen for at sende dem godt afsted mod Nordgrønland.
Nisserygterne siger, at de har brug for spejdernes hjælp, inden de kan tage afsted.
Søndag er der fælles afslutningen og afgang klokken 12:00
Turen er betalt gennem kontingentet og der vil blive sørget for en masse lækker mad undervejs.
Alle bedes, traditionen tro, medbringe en lille gave til omkring 20 kr. I bæredygtighedens tegn må det gerne være noget hjemmefra, der trænger til nyt liv hos en ny ejer.
Vi og alle nisserne glæder os til at se jer i bedste julehumør til en weekend med masser af sjov, spas og julehygge
Julehilsner
Lederne i Pionererne