Træk fra Pionerernes historie i mere end 100 år
- 1908: Holger Langmack starter en trop med drenge fra Skårup skole. her en afskrift fra dokumentet, som beviser det:
"In 1908 as student at Skårup Seminarium I organized and led a Scout troop consisting of the older boys of Skaarup Village School. This historical fact was established in the summer 1957 by an official document signed by three of those scouts:
Judge E. G. Strobeck, Kolding, Dr. Svend Krogsgaard, Korinth, Dr. Paul Krogsgaard, Faaborg
Svend Krogsgaard fortalte i 1966 om starten og de følgende år, så indtil 1911 har vi beviser for eksistensen. Efter denne tid har vi ingen vidner om aktiviteter før 1947.
- 1947: Niller starter trop i Skårup. en del drenge fra Skårup var medlem af Ørkild trop i Svendborg, hvor Niller var tropsfører. Efterhånden var der så mange, at Niller fandt det naturligt, at de startede deres egen trop i Skårup.
- 1948: Tonny Rasmussen Holmdrup beretter, at han var medlem af troppen
- 1950: er troppen i sommerlejr på Bornholm
- 1953: Troppen trives fint, og vi ved, at Bror Würden overtog som tropsfører efter Niller. Samtidig var der en flok, som ledtes godt af Ketty Kongsted rasmussen. Vi har ingen beretninger om flokkens start.
- 1955: Uglerne var var hovedpersoner i en lysbilledserie om wood-craft. Serien bruges ved førertræning og til fører- og forældremøder landet over. Efter at patruljelederen har instrueret, følger vi hver enkelt spejder på opdagelse i naturen. Efter dagens opgaver samles man om lejrbålet.
- Både flok og trop lider under lokalemangel, men de klarer sig bl.a. ved at låne rum på Skårup skole. Troppen har en overgang mødelokale på Husholdningsskolen. Ønsket om egne lokaler vokser, og i 1955 begynder byggeriet i Vejstrupdalen; her har man af godsejer Christiansen fået stillet øen til rådighed.
- 1956: kan man den 1. november holde fest og indbie hytten. Den er bygget af et træskelet, beklædt med skunker på begge sider. I mellemrummet er fyldt med moler, som man hentede i en grusgrav i Lundeborg.
- 1957: Troppen tog flere gange til Norge og vandrede over Jotunheimen og besteg både Glittertind og Galdhøpiggen - Nordeuropas højeste bjerg.
- 1957 → 1964: spejderarbejdet kørte i en stabil periode. blandt andet var troppen på kanotur på Gudenåen i 1961.
- 1962: Begyndte arbejdet med at bygge divisionens hytte - Egebjerghytten. Pionererne deltog aktivt i alle 5 år. Den ene fløj - pejsestuen - blev bygget af Pionererne. Den 6. maj 1967 blev hytten indviet
- 1964: får man kontakt med mrs. Langmack, som bor i Silver Spring-Maryland i USA. Holger Langmack og mrs. Langmack flyttede til USA i deres unge dage. Der blev han, efter nogle år som lærer, rektor på en gynmastikhøjskole.
- 1966: Mrs. Langmack besøger Danmark for at se landet en sidste gang inden sin død, Holger Langmack er død et par år forinden. Hun medbringer en gave fra indianerne i USA. En ægte tomahawk og en fredspibe. Ved overrækkelsen benyttede man lejligheden til at skifte navn. I mange år havde det heddet Skårup trop og flok, senere Å-trop og flok. Nu gik man tilbage til det oprindelige navn PIONERERNE. Efter overrækkelsen talte dr. Svend Krogsgaard. Han var med fra starten og fortalte levende om dengang. Det hele blev sendt i Radio Fyn.
- Samme år - om efteråret - brænder hytten. Man er enige om at genopføre hytten snarest og lidt større. Gang og køkken kommer nu til. Denne gang bygges der af hele stammer.
- 1968: Den ny hytte bliver indviet
- 1973: Lægges pige- og drenge grupperne samme, og alle kaldes PIONERERNE
- 1978: Pionererne har længe elsket runde fødselsdage, 70 års dagen blev selvfølgelig hold og dr. Svend Krogsgaard deltog
- 1985: byggede seniorerne Teglværkshytten. den var egentlig tænkt som patruljehytte, men man fik den idé at starte en ulveflok, der var for børn i den nordlige ende af vores område. I dag har Pionererne både flok I Gudme og i Vejstrup
- 1993: erhvervede Pionererne marken foran Å-hytten. Samtidig mageskiftede man et stykke jord med Vejstrupgård, så vi fik øen, hvor hytten ligger. Det havde i mange år været et ønske, af få mere plads til spejderarbejdet, og det var med stor glæde, at vi tilplantede noget af jorden, så området blev ideelt med lejrpladser.
- Samme år indviede vi shelteren i Vejstrupdalen samtidig med gruppens 85 års fødselsdag.
- 1994: indviede man shelteren ved Teglværkshytten. Især shelterne bliver meget benyttet til vinterhikes og lignende, hvilket vi er meget glade for.
- 1995: begyndte byggeriet af materialerum og toilet ved vejen i Vejstrupdalen. I mange år havde det været et ønske at få et lokale til lejrudrustning og alt materiel.
- 1998: inviede man hytten samtidig med, at man fejrede Pionerernes 90 års fødselsdag.
- Samme år begyndte man for alvor byggeriet af en patruljehytte i det sydlige Telemarken i Norge. I 1963 erhvervede Pionererne en grund i Telemarken i Norge. Tanken var at bygge en patruljehytte, men byggeriet gik i stå. I 1996 dannede man Telemarksfonden, som skulle bidrage til det økonomiske omkring hytten.
- 2001: var der rejsegilde på Svarteper, som hytten i Norge hedder.
- 2002: Blev hytten i Norge endelig færdig. Det var større arbejde end forventet. Den væsentligste grund var indlysende: der kunne faktisk kun bygges i 2 sommermåneder - så skal der gå tid!
- 2005: blev der starter familiespejd i Å-hytten. Hele familien fra 0 til 100 år var velkomne hver anden søndag. Det ebber ud hvert efterår, men næste forår gror det igen frem. Mange familier har her fået indblik i spejderarbejdet, og vi begynder at se resultatet: flere børn vender tilbage til Pionererne, når de når spejderalderen.
- 2006: blev fadeburet i Norge færdigt. Nu kan alt værktøj og materialer være der. det giver dejlig mere plads i hytten.
- 2007: Det vidste sig, at der ikke var nok udlejning på hytten i Norge, så der kom ikke penge nok ind til terminerne, hvilket resulterede i at vi lod Georg Hansen overtage hytten med dens gæld og det hele. Pionererne har dog stadig fuld brugsret af hytten, hvilket vi er meget taknemelige for!
- 2008: Pionererne fejrede 100 års fødselsdag i Vejstrupdalen. fødselsdagen blev afholdt med et weekenden arrangement i august, hvor sct. Gerog gilderne fra Svendborg lavede løb om lørdagen ned langs med åen. om aftenen blev der grillede oksesteg og andet godt.
- 2010: søgte og fik vi penge fra LAG Svendborg og Friluftsrådet til etablering af bålhytte med tilhørrende shelter i Vejstrupdalen. hytten skal bygges i den skov vi selv plantede i 1993, og som i dag er vokset flot op og giver god skygge og læ.
- 2011: I 2011 indviede vi vores nye bålhytte med tilhørende shelter, så nu kan vi få endnu mere ud af vores dejlige område! Bålhytten blev opført under kyndig ledelse af Georg Hansen.
- 2013: Georg Hansen gik bort i starten af året. Det kunne mærkes i gruppens fundament! Georg var Pionererne, og Pionererne var hans liv! æret være hans minde.